Ugens instagrammer: @passionforfurniture

Ugens instagrammer er møbelsnedkeren Rasmus, som har skabt et klassisk og personligt hjem med masser af designklassikere. Kom inden for i hans fine Nørrebro-lejlighed her.

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg
© @passionforfurniture

Mød Rasmus Sigvardt Nyborg

Rasmus er 30 år gammel og bor i en 4-værelses lejlighed på 95 kvadratmenter på indre Nørrebro sammen med sin hustru Laura, og deres lille nyfødte søn Holger.

Rasmus er uddannet møbelsnedker fra 2012, og har siden 2013 arbejdet hos den danske design- og møbel produktionsvirksomhed NicolajBo, hvor han er med til at håndlave deres køkkener.

Som hans instagram-navn antyder, har Rasmus en stor passion for møbler og indretning, hvilket i den grad afspejles af hans klassiske og personlige hjem med masser af designklassikere.

Som ugens instagrammer har Rasmus fået overrakt en spændende gave fra Wallo. Du kan læse meget mere om, hvordan du bliver ugens instagrammer til slut i artiklen.

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg bolig
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg stue
© @passionforfurniture

Klassisk og personlig indretningsstil

Rasmus har en helt speciel og meget personlig indretningsstil med inspiration fra 50-60’erne, hvor det gamle bliver blandet med det nye og det hele komplimenterer hinanden på en fantastisk måde.

“Vores hjem har mange designklassikere fra 1950’erne – 60’erne. Både møbler, lamper, kunst og keramik. Generelt er den nok et meget klassisk hjem. Jeg har altid fået af vide, at jeg bor lidt som en gammel mand. Vigtigst af alt, så synes jeg vi bor med en meget personlig stil. Vi føler os meget godt tilpas i lejligheden, og det er på ingen måde et showroom, hvor man ikke tør sætte sig i møblerne, eller løfte på nips tingene.”

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg spisebord
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg sofa

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg sofa

© @passionforfurniture

Instagram som inspirationskilde

"Jeg bruger instagram meget til at få nye ideer, til at søge inspiration, og til at udvide min viden og kendskab til indretningstip. I mit netværk søger jeg også tit inspiration. Udover det er jeg meget opmærksom når jeg kommer nye steder. Selv de mindste detaljer kan inspirere mig til at lave om herhjemme."

"Til at starte med, synes jeg det var sjovt med de mange filtre og redigeringsmuligheder man har via App’en. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at det er en spændende platform når det kommer til at indhente, men også til at dele viden og inspiration. Jeg følger kun dem jeg finder interessante, og som kan give mig inspiration. Jeg synes også det er rart at kunne dele min viden, og dele den med dem der skulle finde det interessant. Man kan meget let fordybe sig i en niche, da instagram hjælper med at finde relevante feeds."

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg stol
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg bolig
© @passionforfurniture

Rasmus’ bedste boligtips

“Følg dit hjerte og gør din indretning personlig. Lad dig gerne inspirere. Og du må gerne kopiere dele af trends. Det vigtigste er at du ikke lader andre definere din indretning. Find gamle møbler, legetøj, keramik og nips til hjemmet. Hvis alt er nyt kan det let miste sin charme. Jeg er personlig kæmpe fan af patina, og synes det kan være smukt at se, at tingene har en historie.”

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg bord
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg trækander
© @passionforfurniture

Vild med smukke keramikfund

Rasmus elsker keramik, hvilket skinner igennem på hans instagram-billeder, hvor især fund fra Gunnar Nylund pryder indretningen.

”Især keramikken er begyndt at fylde mere og mere herhjemme. Og det er da ingen hemmelighed at Gunnar Nylund er favoritten på hylderne.”

Interessen for keramik er vokset de seneste år, og han har efterhånden fået et bredt kendskab til keramikken gennem instagram og sit netværk. Rasmus er især vild med stilleben med keramik, som er sat sammen med den rigtige blanding af keramik og de rigtige farver.

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg stol
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg kommode
© @passionforfurniture

Planter der passer til indretningsstilen

Udover keramik er Rasmus også glad for planter i indretningen, da de passer godt til hans 50-60’er inspirerende stil. Planterne udvælges oftes af hans hustru Laura, som ved lige præcis, hvor de skal placeres, og hvordan de skal sættes sammen.

“Laura er rigtig dygtig til at sammensætte planter, og til at købe smukke og nye planter der kan klare indeklimaet.”

Rasmus opfordrer til at have planter i hjemmet, da det er godt for indeklimaet og super nemme at skifte ud, hvis man bliver trætte af dem.

“Det er vigtigt at have planter i hjemmet. Især som byboer, er det rart at få lidt af det grønne indenfor. Planter skaber en hvis ro, og nogle af dem sørger endda for et bedre indeklima.”

“Vær ikke bange for at kaste dig ud i nye planter. Og plant dem over i større potter, så de kan få noget volumen. Og husk, det er bare planter. Skulle du gå hen og blive træt af en plante, så kan den altid afstås til din nabo.”

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg klædeskab
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg seng
© @passionforfurniture

Personlige DIY-løsninger

Som sagt er Rasmus møbelsnedker, og har fingrene skruet godt på. Han laver derfor ofte forskellige DIY-projekter i hele hjemmet, og det giver nogle flotte og personlige løsninger i hvert rum.

“Sidste DIY projekt var indbyggede skabe til det nye børneværelse og forældre soveværelset. Vægreolen i spisestuen er også hjemmelavet af bogkasser fra trævarefabrikkernes udsalg.”

Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg sengebord
© @passionforfurniture
Møbelsnedkeren Rasmus Sigvardt Nyborg skab
© @passionforfurniture

Del dine billeder med os på Instagram

Skal vi se dit hjem? Tag dine instagramsfotos med #boligmagasinet for at dele med os. Så kan det være, at det er dig, som bliver næste uges instagrammer og den heldige modtager af en flot gave fra Wallo.

Husk at du også kan følge både Bolig Magasinet og Rasmus på Instagram.